Kentucky Cup

Kentucky Cup - Lexington, Kentucky, USA 20009

Havde en uges tid inden selve ridtet i Kentucky Horse Park, boet hos den dobbelte verdensmester Valerie Kanavy i Virginia. Denne havde flere heste som Christine skulle prøve, og se hvilken en hun bedst syntes om, og skulle ride ved test ridtet i Kentucky.

 

Det blev en 13 årig, ca. 150 cm fuldblodsaraber hoppe ved navn Tuff Enuff FA, ejet af J.D. Fountain. En sød og venlig mand, som havde været i distancesporten i 25 år.

 

Køreturen fra Virginia til Kentucky tog ca.8,5 time. Vi startede omkring kl. 2 om natten, så vi var fremme lige før middag næste dag. Alle hestene blev synet ind af stævnedyrlægerne, og fik derefter en velfortjent græsse pause. Fik også redet en lille tur rundt i selve Kentucky Horse Park senere på dagen.

 

Dette ridt var også Team challenge for USA, så alle holdene, USA east, USA mountain, Pacific South, pacific North og USA central blev præsenteret. Også Canada’s 2 hold blev præsenteret. Alle vi udenlandske ryttere skule også op og præsenteres på podiet. Dette gik heldigvis fint.

 

Aftenende før selve ridtet, havde emiraterne inviteret alle til middag. Ridtet var desuden også sponsoreret af emiraterne. Altid en hyggelig aften hvor alle møder alle. Sad ved bor sammen med nogle amerikanere som skulle være vagter på ruten, og hovedarrangøren kom og hilste på. Fik også snakket en del med andre shagya avlere fra Illinois, ellers holdt vi os til os selv og USA EAST teamet, som vi næsten var blevet en del af. Valerie og hendes datter Danielle rider for USA EAST.

 

Selve ridtet var en CEI 2* 120 km opdelt i 4 loops. Henholdsvis på 28,7 km, 39,8 km, 20,4 km og 31,1 km.

 

Der var også en CEI 3* 160 km, men den blev forkortet til en 120 km, da det havde regnet så meget på dagen og underlaget derfor var en stor mudderpøl.

 

Dagen før ridtet var dyrlægekontrollen ( vetgaten ) fin som en golfbane, men allerede ved 1. Kontrol var det et stor mudderhul.

 

Start, mål og alle dyrlægekontrollerne lå samme sted, og vi havde fået tildelt en fast plads sammen med Polen.

 

Ryttere fra 23 nationer var til start. I Christines 120 km klasse var der ikke mindre end 6 fra UAE og Maria Ponton fra Spanien, som er den regerende verdens- og europamester. Hun havde denne gang en shagya med.

 

3 fra Argentina, 2 fra Israel, Japan, Spanien, Sverige og Frankrig, 4 fra Brasilien, 1 fra Chile, Australien, England, Tyskland, Irland, Litauen, Namibia, Rumænien og Danmark. Flere fra den anden klasse havde valgt at klasse ned, så vi blev 38 til start.

 

I den anden 120 km var der som sagt holdkonkurrence så der var 30 fra USA, 12 fra Canada, 3 fra Argentina, Chile og Columbia, 2 fra Sverige, Spanien, Polen, Tyskland, Japan, 4 fra Australien, 1 fra Brasilien, Frankrig, England, Indien og rusland.

 

Starten gik kl.7.30. Der havde det allerede regnet i 1 times tid, så alt var vådt. Det blev ikke bedre i løbet af dagen, så alt og alle var smurt ind i mudder og det var vådt og koldt. Christine kunne heldigvis holde varmen når hun red, dog frøs hun meget i pauserne, så hun blev pakket ind i tæpper.

 

Christine red med følgende hastigheder på de forskellige loops:

 

1.loop. 15,96 km i timen

 

2.loop. 16,77 km i timen

 

3.loop. 13,35 km i timen

 

4. Loop. 13,08 km i timen

 

Dette blev til en gennemsnitshastighed på 14,83 km i timen.

 

Og vores vettider, det er tiden fra du kommer i etapemål, til du er klar til at præsentere hesten for dyrlægerne i kontrollen (vetten):

 

1.vet. 2 min.19 sek

 

2.vet. 3.min.37 sek

 

3.vet. 3 min,.23 sek

 

Afsluttende 7 min.42 sek

 

 

Havde den næst bedste recovertid ( den tid vi brugte til at gøre hesten klar til præsentation for dyrlægerne ). Kun overgået af en af sheikerne.

 

Hjælper teamet bestod af Christines mand, Jacob og Malou Bach Lund. De passende hesten og Christine i pauserne, samt kørte ude på ruten, og hjalp ved crew points. Et crew point er der hvor man må afkøle hesten, hvis det er nødvendigt, give den vand og mad, give rytteren mad og drikke. Kun dér må hjælperne hjælpe hesten og rytteren på selve ruten.

 

Vi endte på en 11.plads ud af de 38 starter. Vi er stolte og glade for denne flotte placering, da der bestemt ikke blev givet ved dørene. Alle red deres chance, (som det skal være) .

 

Vi glæder os meget til at komme igen til marts og prøve at ride en 160 km (100 mile).

 

Det er et 3 dages ridt i Florida, hvor Valerie Kanavy bor om vinteren og ruten forgår bla. På hendes jord.

 

Håber så at vi er kvalificeret til næste års WEG i Kentucky.

 

En rigtig god og lærerig tur, med masser af spændende oplevelser og nye bekendtskaber og venner. Amerikanerne er utrolig søde, hjælpsomme og venlige.

 

Kentucky Horse Park er helt klart et sted man som hestemenneske bør opleve. Det er et fantastisk sted med alt hvad hjertet kan begære til hestefolket.

 

 

Copyright © All Rights Reserved